Kirsten Siggaard dyrker denne særlige hobby året rundt: Resultatet kan særligt ses i julen
Hun tog danskernes hjerter med Melodi Grand Prix-sangene "Det' lige det", "Sku' du spørg' fra no'en" og "Ka' du se hva' jeg sa?" allerede i 80'erne. Siden har Kirsten Siggaard beriget danskernes øregange med sød musik og god underholdning.
I privaten er det dog en helt anden hobby, som hun beriger - ikke kun sig selv - men også hele sin familie med, og det er at strikke sweatre. Særligt i den søde juletid kan det ses.
- Jeg har gennem nogle år strikke julesweatre til alle, og næste gang er det Billies tur. Hun er dog i en alder, hvor hun vokser hurtigt, og hun kan snart passe den, som jeg oprindelig strikkede til Petra. Så måske er det i virkeligheden Bjørk, der skal have den næste sweater, når hendes er gået videre til Petra, siger Kirsten Siggaard, der også strikker til sig selv.
Juleaften i familiens skød
I år skal Kirsten Siggaard fejre jul med sønnen Kasper, hans hustru Mette, deres døtre Bjørk og Petra samt Mettes far, mor og bror.
- Sidste år var det mig, der var vært for julemiddagen. Det er jeg hvert andet år. Så kommer både Mads og Kasper (de to sønner, red.) her, og det samme gør Jørgen, siger Kirsten med hevisning til den mand, hun i 2017 blev skilt fra efter 38 års ægteskab.