Kirsten Siggaard dater igen: Sådan skal manden være
Kirsten Siggaard tog det med et smil, da hendes gæster i ”Til middag hos” på TV3 oprettede en profil til hende på datingappen Tinder. I programmet havde den 66-årige sangerinde besøg af Annette Heick, Michael Maze og Anders Stjernholm, og de besluttede sig for at lege Kirsten Giftekniv ved at finde et match til den kendte singlekvinde på Tinder.
Og den profil har hun beholdt siden. Hendes oplevelse har været fin og sober - og hun har mødtes med et par rare mænd, hun har spadseret en tur med.
Jeg turde ikke selv
– Jeg har aldrig selv turdet melde mig på en datingprofil, men det er jo der, hvor folk møder hinanden i dag, når de har en travl hverdag. Jeg kommer jo ikke så meget i byen, hvor jeg har mulighed for at møde nogen, og jeg elsker at møde nye mennesker, fastslår Kirsten Siggaard og tilføjer:
- Det er ikke blevet til mere end det, men det har ikke skræmt mig, og når man er en offentlig person som mig, så synes jeg, det er rart, at jeg selv kan vælge, hvem jeg vil snakke med. Men jeg er ikke desperat!
– Men jeg er mor til to sønner på 35 og 32 år, så jeg skal ikke have en mand under 50 år!