Johnny Reimar fik ærespris, men dukkede ikke op for at få den: Datter afslører årsagen
I mere end seks årtier, har Johnny Reimar sørgede for at danskerne har haft noget af fest, hvad end den var med tyrolerhat på eller ej.
Den 81-årige musiker har opnået meget i karrieren, der også har omfattet at spotte andre store talenter heriblandt Birthe Kjær og Annisette for blot at nævne nogle.
Søndag blev han hædret i Amager Bio af Det Danske Rockakademi.
Johnny Reimar fik æren af at blive udnævnt som Æresmedlem i Det Danske Rockakademi.
Det er en anerkendelse af ”en livslang indsats, som har været overordentlig betydningsfuld og beriget Danmark gennem sine helt unikke kvaliteter og kærlighed til musikken”.
Musikeren var dog ikke mødt op for at modtaget æresprisen.
Han havde i stedet sendt sin datter Lotte Reimar, som tog imod plaketten med den fine udnævnelse på hans vegne.
Hun havde også en forklaring på, hvorfor det ikke var hendes far, der dukkede op for at tage imod den.
Og det var simpelthen tidspunktet, forklarer hun til Se og Hør.
For priserne blev uddelt sent søndag aften, og det var ifølge 81-råige Johnny Reimar for sent for ham til at være oppe. Sådan lød det fra datteren.