Læs også
Brødrene Olsen er Danmarks bedste Grand Prix-vinder
Sangeren Jørgen Olsen skal tilbringe påsken i familiens skød i Danmark.
- Jeg skal i vores sommerhus på Fyn med familien, fortalte Brødrene Olsen-musikeren til BILLED-BLADET, da han var i restaurant Grøften til Tivolis åbning, og tilføjede:
- Jeg har to døtre, og de har hver to børn, så jeg har fire børnebørn. De har hver en dreng og en pige. Molly på seks år, Eddie på to, en mere på to år, Buster, og så har jeg lige fået et barnebarn til, Lula, som er en måned gammel.
68-årige Jørgen Olsens familie er efterhånden så stor, at det kun er to af børnebørnene, som kommer på besøg i påsken.
- Vi kan ikke alle sammen være i sommerhuset, så det bliver med halvdelen af familien, og jeg glæder mig, sagde sangeren med et stort smil.