7. jun. 2023
Af Majken Munk

Jada deler lykkelig nyhed, men desværre gemmer den også på dårligt nyt

Jada
Jada
Foto: Martin Høien
Musikeren Jada er desværre nødsaget til at aflyse en række af sine koncerter, men det er på en lykkelig baggrund.

Musikeren Jada har en travl sommer i vente.

Men nu må musikeren i en officiel udtalelse på sin Instagram desværre skuffe sine fans.

For hun er nødt til at aflyse en lang række koncerter.

Hun er nemlig gravid.

-❤️ jeg er gravid ❤️ jeg troede, jeg skulle dele nyheden nu for bagefter at stå på scenen hele sommeren og gøre det, jeg elsker, sammen med jer. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg havde glædet mig til at skulle rundt til jer alle sammen og synge med mit barn i maven, skriver hun i opslaget.

Desværre har det vist sig, at hun er blevet ramt af nogle komplikationer, der har gjort, at hun er blevet indlagt.

- Men for en uge siden opstod der nogle komplikationer, og jeg blev indlagt på hospitalet. Jordemødre og læger på Hvidovre og Riget har været fantastiske og har passet så godt på os og sørget for at alt stadig er okay med mig og vores lille efterårsbarn. Men de har også gjort det klart, at jeg, på grund af komplikationerne, ikke skal ud og synge lige foreløbig, skriver hun videre.

Sangeren, der har modtaget Stjernedrys prisen ved Kronprinsparrets Priser, må derfor aflyse alle sine koncerter i juni og de internationale shows.

Derudover vurderes det om hun er frisk nok til at gennemføre de shows, der ligger senere end det.

Hun åbner til slut op om, at hun har været ramt af nogle svære følelser undervejs, men understreger at hun først og fremmest skal passe på sig selv.

- Jeg har været rigtig bange og ked af det og er det stadigvæk, men er også enormt lettet over at tingene er stabile og så utrolig taknemmelig for den fantastiske omsorg og behandling, vi har fået ❤️ Lige nu skal jeg passe på mig selv og min familie. Men jeg glæder jeg mig usigeligt til at komme ud og spille for jer igen, skriver hun afslutningsvist.

Jada blev i 2022 gift med sin kæreste igennem ti år Søren Damsbo-Svendsen ved en vielse i Las Vegas.

Musikeren bliver mor for første gang i løbet af efteråret 2023.

Se hele hendes fine opslag om graviditeten her.

Læs mere om: