18. feb. 2025
Af Louise Rømer

Husker du denne danske popstjerne? Nu er hun super-kendis i Tyskland

Deltagerne i "Popstars" i 2002.
Deltagerne i "Popstars" i 2002.
Foto: Kristian Linnemann
Hun var en stor stjerne i Danmark i begyndelsen af 00'erne, hvor hun dannede par med Peter Asschenfeldt. Nu medvirker hun i store tv-programmer i Tyskland.

I anden sæson af "Popstars", der blev sendt på TV 2 i 2002, kunne man følge Jon Nørgaard, Julie Berthelsen, Christine Milton og ikke mindst Kate Hall. Sidstnævnte endte med at placere sig som nummer tre i talentprogrammet, hvor Jon vandt og Julie blev nummer to.

Kate Hall optrådte derefter hyppigt i de kulørte blade - ikke mindst fordi hun som 19-årig dannede par med den noget ældre forlagsdirektør Peter Asschenfeldt. Forholdet løb dog ud i sandet, og hun fik sidenhen godt gang i karrieren i Tyskland.

Abonnement på BILLED-BLADET
Kate Hall og Peter Asschenfeldt.
Kate Hall og Peter Asschenfeldt.
Foto: Hanne Juul

Og netop vores naboland mod syd er stadig Kate Halls base i dag. Siden 2009 har hun dannet par med stjernekoreografen Detlef D! Soost med hvem, hun har to børn.

Kate synger stadig, og på sine sociale medier beskriver hun sig selv med følgende ord:

Sanger, vokalcoach, yogalærer, astrologi-elsker, fitnesscoach, meditation, sund kost, mor, kunstner, studerende

Kate finder dog også tid til at medvirke i forskellige tv-formater på tysk tv. Da hendes mand i efteråret deltog i "Lets' Dance" (Vild med dans red.) optrådte Kate Hall.

Se det her.

I januar kunne man opleve den danske sanger i underholdningsprogrammet "Schlag den Star". I samarbejde med Detlef D! Soost vandt hun intet mindre end 100.000 euro.

Kate Hall med sin tyske mand, Detlef D! Soost.
Kate Hall med sin tyske mand, Detlef D! Soost.
Foto: Britta Pedersen/Ritzau Scanpix

Mere om: