Hugo Helmig har det godt igen
Den 21-årige popsanger Hugo Helmig, der er søn af Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, er ligesom hele Danmark påvirket af coronakrisen.
Det er dog ikke det eneste, han har haft at kæmpe med det seneste års tid.
Hugo Helmig er optimistisk
Sidste år var han ude i et voldsomt stofmisbrug og tog kokain dagligt i en længere periode.
Nu er Helmig dog stoffri, og optimistisk.
- Jeg har det rigtig godt nu, lyder det fra Hugo Helmig i et interview med Ekstra Bladet, og han erkender, at han skal arbejde hårdt for ikke at få problemer igen en dag.
En hård periode
- Det har været en meget hård periode i mit liv, siger Hugo Helmig desuden i interviewet med Ekstra Bladet, hvor han også fortæller, at han i den værste periode blev paranoid, fik angst og var ked af det.
Vil præge Hugo resten af livet
Den svære tid som misbruger var frygtelig, og det er ifølge Helmig noget, som kommer til at præge ham resten af livet.
Hugo Helmig udgav forleden minialbummet ”Lulu Vol. 1”, der handler om hans misbrug.