Fyr & Flamme: Det glæder vi os til ved Eurovision
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var ikke helt gået op for Jesper Groth og Laurits Emmanuel, der er mændene bag duoen Fyr & Flamme, da de blev udråbt som vindere af Dansk Melodi Grand Prix 2021.
Pludselig var det dem og deres vindersang "Øve os på hinanden", der skulle repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest, der afholdes i Rotterdam til maj.
Men duoen glæder sig ekstremt meget til at blive en del af det internationale grand prix.
Synger på dansk
Selv om alle detaljer ved Fyr & Flammes optræden ved Eurovision Song Contest ikke ligger fast, så er en ting sikkert.
Sangen forbliver på dansk. Duoen er sikker på, at sangens stemning sagtens kan mærkes, selv om de deltagende lande ikke forstår dansk.
For Fyr & Flamme fungerer "Øve os på hinanden" bare bedst på dansk.
Eurovision i maj
Siden sejren har Fyr & Flamme haft travlt. De har allerede nu taget fat i at forberede deres optræden til Eurovision.
Det er fortsat uklart, hvilken semifinale Danmark skal deltage i ved Eurovision Song Contest.
Derfor kan Fyr & Flamme komme til at optræde ved første semifinale 18. maj eller anden semifinale 20. maj.
Går Fyr & Flamme videre derfra, spiller de naturligvis også i finalen 22. maj.