Dorthe Gerlach jubler over fantastisk nyhed
Gennem mange år har sangerinden Dorthe Gerlach, 39, og hendes mand Michael Hartmann med duoen Hush leveret fantastisk musik.
Også privat har musikken været ganske sød, hvilket nu betyder, at Dorthe og Michaels store drøm om at få et barn sammen er godt på vej mod at blive til virkelighed. Det melder parret ud på Facebook og Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra.
Skal være forældre for første gang
-I start 2020 forventer vi at udgive vores hidtil største projekt. Vi skal nemlig være forældre for første gang, skriver Dorthe, som samtidig understreger, at hun og Michael glæder sig helt uendeligt meget.
Gerlach minder også om, at det for hende og Michael ikke har været et helt enkelt projekt at komme i mål med graviditeten.
Mange års kamp
- Dem der er tæt på os ved, at det er noget vi har ønsket og kæmpet for i mange år, og vi håber bare at alt går godt, skriver Dorthe og sender en kærlig sommerhilsen ud til alle.