Caspar Phillipson glæder sig: Gentager ny juletradition med sønnen
Caspar Phillipson, 52, underholdte sidste jul med julekoncerter med sin søn, Silas, 26.
Silas, der fik sin kandidat som klassisk pianist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i sommer, sad ved klaveret.
Og i år gentager de succesen.
– Jeg glæder mig til julekoncert med min søn. Vi gør det igen, hvor vi spiller på Charlottenlund Slot, og vi skal til Avedøre Kirke i december. Det bygger vi op år for år, og det bliver måske en hel juletradition. Det er megafedt! smiler han.
Silas gider heldigvis ud med mig
Casper er meget stolt af den flotte konservatorieuddannelse på fem år, sønnen har færdiggjort.
Og det betyder, at de har tid til at optræde sammen.
– Han spreder vingerne. Han gider heldigvis godt ud med mig, ler Casper.
Inden de to underholder med juleklassikere, skal de lige have færdiggjort "Pennevenner", som de optræder med sammen med Annette Heick.
– Vi har to forestillinger tilbage. Og så skal vi ud med det igen senere … afslører han.