1. jan. 2023
Af Christinna Braun

Blandt parade og polka: Kendt popsang bliver spillet under dronning Margrethes nytårstaffel

Dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik. 
Dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Foto: Jesper Sunesen og Hanne Juul
Dronning Margrethe er 1. januar vært for nytårskur og -taffel på Amalienborg Slot.

På årets første dag er Regeringen, Folketingets formand og særligt indbudte inviteret til nytårskur og -taffel.

Det er dronning Margrethe, der er vært for aftenens arrangement, og hun får dejligt, kongeligt selskab i form af sin lillesøster prinsesse Benedikte, kronprinsparret samt prins Joachim.

Festen holdes i Christian VII’s Palæ på Amalienborg, og selve middagen foregår i Riddersalen.

Her bliver nytårsgæsterne forkælet med flotte toner fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, som spiller under kur og taffel.

Der vil 1. januar bl.a. blive spillet ”Dronning Margrethe d. II’s Parademarch”, ”Moon River Cha Cha” og ”Nytårsnat Polka” – og derudover har en skøn og landskendt popsang også fundet sin vej ind til taflet.

Den 35-årige Andreas Odbjergs store hit ”I morgen er der også en dag” er nemlig også på listen over musikken, der spilles af Den Kongelige Livgardes Musikkorps under nytårskur og -taffel.

Andreas Odbjerg. 
Andreas Odbjerg.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: