Læs også
Gribende øjeblik: June gik hånd i hånd med svigerdatter og præst under Peter Bellis begravelse
Onsdag eftermiddag gik dørene til Brøndbyvester Kirke op, og Peter Bellis kiste blev båret ud.
Den ikoniske sanger gik bort torsdag den 8. juni, efter længere tids sygdom, og onsdag samledes venner og familie til hans begravelse.
Da han sov stille ind, var han omgivet af familien, og det var også de allernærmeste, der bar kisten til hans sidste hvilested.
Forrest gik Peter Bellis sønner, Chano og Michel, efterfulgt af fire børnebørn.
Bag Chano gik hans to børn, Cecilie og Noah, mens to af Michels børn, Carlo og Louis, gik bag ham.
Da følget ankom til graven, blev kisten sænket, og familien sagde et sidste farvel med hver deres rose.