8. jan. 2015
Af Hanne Rask

Basim fik brev fra Helle Thorning-Schmidt

Basim
Basim
Foto: Niels Henrik Dam
Statsministeren sendte julekort til Basim.

Det er ikke enhver, der er så heldig ganske uopfordret at få brev fra statsministeren, og Basim har da formentligt også kigget en ekstra gang, da han åbnede sin postkasse ved juletid. Her lå nemlig en hilsen fra selveste Helle Thorning-Schmidt. Det skriver Ekstra Bladet.

Basim har i år gjort sig bemærket ved at deltage i Eurovisionen og har dermed været med til at promovere Danmark. Formentlig af den årsag er den unge sanger kommet på statsministerens liste over personer, der skulle modtage et julekort.

- Kære Basim. Jeg ønsker dig og din familie en rigtig god jul og et godt nytår. Mange hilsner Helle Thorning-Schmidt, skriver statsministeren i sit julekort. Første og sidste linje er håndskrevet af statsministeren selv, mens ønsket om en god jul og et godt nytår står trykt.

Basim var naturligvis beæret over den uventede hilsen, og ifølge Ekstra Bladet, lagde han et billede af julekortet på Instagram.

- Startede på bunden. Nu er vi her!, skriver han stolt.

Læs mere om: