24. nov. 2011
Af af Jan Bergman
Anne Herdorf nyforelsket
Anne Herdorf
Foto: Birger Storm
Sangerinden Anne Herdorf glæder sig over igen at have fundet en kæreste.
Livet smiler igen til Anne Herdorf, der glad fortæller, at hun igen har fundet kærligheden efter et svært år med depression og fyring fra sygeplejejobbet.
Den 44-årige folkekære sangerinde fortæller glad til ugebladet Her & Nu, at hun har fundet en kæreste, som hun er meget glad for.
Ligesom Anne Herdorf er han også musiker og har voksne børn fra et tidligere forhold.
Anne Herdorf har døtrene Julie på 18 år og Sofie på 15 år fra ægteskabet med Jens Krøyer, som sluttede i 2001.
Sangerinden er endnu ikke klar til at melde ud, hvem den nye mand i hendes liv er, skriver Her & Nu.