Morten Resen savner sin søn
I sidste uge tog Morten til OL i Vancouver, Canada, og han glædede sig til den store oplevelse.
- Det er ikke meningen, at jeg skal kommentere nogle af sportsgrenene. Mine indslag kommer mest til at handle om alt det udenom. Sådan noget med at smage den lokale øl og den slags, griner Morten Resen, der naturligvis også skal følge alle de danske deltagere!
- Jeg sætter min lid til, at vi får en curling-medalje med hjem, siger Morten Resen. Han skal lave indslag fra OL til "Go'morgen Danmark".
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at han også glæder sig til at skulle hjem igen. Der venter nemlig sønnen Emil på fire måneder, som Morten Resen ikke tidligere har været væk fra i så lang tid.
- Ja, den var straks værre, da jeg fik tilbuddet om at komme af sted.
- Jeg må altså hjem og "dikke". Det er jo nærmest noget religiøst det med at blive far. Det er fantastisk og slet ikke til at forstå, før man har prøvet det, siger Morten Resen, der dog er vild med oplevelsen til vinter-OL.