Morten Kjeldgaard afslører: Drømmer om at starte sin egen familie
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun er meget lykkelige for deres liv.
Efter en skøn ferie sammen i Thailand er de ved at komme helt på plads i deres nye, skønne murermestervilla i Rødovre.
”At være flyttet i hus og at have fået en hverdag i Rødovre er fantastisk! Vi elsker hvert sekund af det.”, skriver Morten Kjeldgaard på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.
Bryllupsdatoen sat
Det forlovede par afslørede for nylig, at bryllupsdatoen er sat til 28. maj.
Først for fremmest har de hinanden, de har succes med deres respektive jobs som danser/trænings-og kostvejleder, samt influencer.
Faktisk har de alt, hvad hjertet kan begære. Som prikken over i’et overvejer parret at skabe deres egen familie.
Stor beslutning
”At få børn er en stor beslutning. Hvornår er man klar, og hvordan ved man overhovedet, om det er det rigtige?”, spørger Morten Kjeldgaard på Instagram.
”Jeg bliver kaldt onkel Mou af disse tre guldklumper. Jeg er gudfar til den ældste Liva. De mindste hedder Flora og Oliver."
Jeg er ikke i biologisk familie med dem, men de føles helt sikkert som familie i mit hjerte”.
Sådan skriver Morten Kjeldgaard til dette skønne foto, hvor han er sammen med veninden Charlotte Hjorths tre børn.
En ældre herre skrev på et tidspunkt til mig her på insta: “Man fortryder kun de børn man ikke får.”, fortsætter dansestjernen.
Egen familie
”Tiden vil vise, hvad der er det rigtige for os.
Men det kunne være helt fantastisk at starte vores egen familie.”