Læs også
Gik du glip af TV-udsendelsen om Lars Larsen? Her kan du se den igen
Op mod et par hundrede medarbejder fra JYSK hovedkvarteret i Brabrand deltager onsdag aften i DHL Stafetten i Aarhus.
- Vi er 22 hold, der løber stafet, plus andre der går de fem kilometer Walk. Vi bærer alle sørgebind i respekt for Lars Larsen, fortæller kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen. - Det er en fast tradition, at vi stiller med hold til DHL-stafetten, tilføjer direktøren, der selv løber med.
Der er fem løbere på hvert hold, og hver deltager skal løbe ruten på fem kilometer. Over tre dage deltager der i år 47.000 løbere i Aarhus med start og mål i Mindeparken, og ruten er lagt rundt om Marselisborg Slot.