4. okt. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Matador-stjernerne roser ny bog om serien

Lise Nørgaard med forfatteren til "Matador ? mennesker, myter & minder", Per Kuskner.
Lise Nørgaard med forfatteren til "Matador ? mennesker, myter & minder", Per Kuskner.
Foto: Thomas Rønn
Alle nævnt og ingen glemt i ny bog om ”Matador”. Både skuespillerne og Lise Nørgaard er begejstrede for resultatet.

Det var helt tilbage i 1964, at Lise Nørgaard første gang mødte Erik Balling, der skulle filmatisere hendes bog "Med mor bag rattet". Det møde på Nordisk Film i Valby blev starten på et langt samarbejde, der resulterede i TV-serien "Matador". De fleste af os har set serien utallige gange for igen og igen at konstatere, at den er fremragende.

Nu har journalist og forfatter Per Kuskner skrevet en skøn bog "Matador - mennesker, myter & minder". Ved receptionen for den nye bog var mange af de medvirkende mødt op, og det blev et rørende gensyn med de elskede personer fra Korsbæk.

- Jeg har jo ikke set hele bogen endnu, men det har været en fornøjelse at tale med forfatteren. Både i det interview, han har lavet med mig - og om hele ideen med bogen. Og det er skønt med en bog, fortalte Lise Nørgaard.

Hun forsikrede også, at hun har det godt, og at helbredet holder.

- Det kniber lidt med hukommelsen, men ellers går det fint.

Blandt receptionsdeltagerne var også Jesper Langberg, som vi alle husker i den skønne rolle som Kresten, som han i dag kalder
en "antihelt".

- Det var skønt at være med, men det er jo efterhånden mange år siden. Det skønne er så, at "Matador" stadig er aktuel
og blandt andet bruges i undervisningen i skolerne. Og jeg har også hørt, at nogle af kongehusets medlemmer har brugt serien
til at lære dansk, og det er jo herligt.

Læs mere om: