Malene Hasselblad fik opbakning fra vennerne
De har tidligere arbejdet i samme modelbureau, og trekløveret Anni Brinch, Malene Hasselblad og Janni "Oddset" Christensen var samlet igen, da Malene holdt reception for sin nye bog, "40 min bare røv".
I den fortæller Malene hudløst ærligt om sit sidste år i 30'erne, der var præget af stram økonomi og et kæmpe overlevelsesgén.
- Livet er da sjovere, hvis du har penge, men jeg har fået realiseret sider af mig selv, griner Malene Hasselblad, der allerede udkommer til november med den nye bog, "Skridtspark og Skrigeskinker".
Victoria kan snart gå
Malene Hasselblad er et eksempel på, at livet ikke behøver skifte tempo, fordi man har passeret de 40. Anni Brinch har endnu et par år til de 40 og frygter ikke det skarpe hjørne.
- Nej, man skal bare blive ved med at leve og nyde livet. Lille Victoria kan snart gå, og det er skønt at have sådan en størrelse i sit liv, fortalte Anni om datteren Victoria. Farmand Erik var ikke med.
- Han er ude at spille kort, fortalte Anni.