Lotte Heise efter blodprop: Min mor skal bo hos os

- Jeg blev så bange, da min moster for syv måneder siden ringede til mig og sagde, at min mor var på vej til hospitalet, fordi hun havde det "mærkeligt". Jeg bor ved havnen i Aarhus og styrtede bare over til Mols-linien og stoppede en tilfældig mand, der var på vej ind på færgen, og spurgte om jeg måtte køre med ham. Han endte med at køre mig hele vejen til Roskilde Sygehus. Virkelig sødt af ham, siger Lotte Heise.

BILLED-BLADET møder hende i hendes mors hjem i Hvalsø på Midtsjælland. Her har hun været flere gange om ugen siden den skæbnesvangre dag i februar. Det, der hos hendes mor føltes "mærkeligt", blev efter seks timers venten på hospitalet til en blodprop i hjernen, der gjorde, at 75-årige Inge Heise, tidligere lektor i tysk og dansk, mistede talens brug, sin synkefunktion og blev lam i hele højre side.

- Det er jo et kæmpe chok, når man ellers har en meget livlig mor. Vi ligner hinanden rigtig, rigtig meget. Før gik min mor til koncerter flere gange om ugen, var i tre litteraturklubber, en bridgeklub, passede den lokale biograf, gik tur i skoven tre gange om ugen i to timer, passede børnebørn, og havde gæster. Hun var altid i gang. Nu sidder hun i sit eget fængsel. Jeg har haft så svært ved at skulle forlade hende, når jeg har besøgt hende. Indimellem har jeg tænkt, at nu døde jeg af sorg, siger Lotte Heise, 52.

Får mor til at grine

Men er der noget, hverken mor eller datter har mistet i denne svære tid, er det deres humor, og mens vi sidder i Inge Heises hyggelige stue, og hendes datter tegner og fortæller med sin vanlige iver og mange fagter, får hun flere gange sin mor til at bryde ud i en livsbekræftende latter. De to har altid kunnet grine sammen, og allerede to dage efter blodproppen fik Lotte Heise sin mor til at grine af en ellers knap så morsom situation.

- Jeg havde hele tiden en idé om, at min mor forstod alt, selv om hun ikke kunne udtrykke sig. Jeg kunne se det i hendes øjne. Da der kom en sygeplejerske og sagde, min mor skulle have en sonde, sagde hun med sit begrænsede ordforråd "Nej, nej, nej", men det var jo nødvendigt, hvis hun ikke skulle dø af sult. Da sonden kom ned, og maden var på vej, sagde hun noget i stil med "dap, dap, dup, dap", hvortil jeg sagde, at hun ikke skulle tale med mad i munden! Det fik hende simpelthen til at grine så meget, og da vidste jeg, at hun stadig var super skarp, siger Lotte Heise, og får igen sin mor til at grine.

De to har et usædvanligt tæt forhold og kender hinanden rigtig godt. Ikke mindst fordi de boede sammen i København, fra Lotte var 25 år, til hun flyttede til Aarhus som 38-årig med sin mand og sine tre måneder gamle tvillinger. Nu flytter de sammen igen. For med udsigten til at Inge Heise skulle på plejehjem, foreslog Lottes kæreste, Philip, at hendes mor skulle flytte til Aarhus og bo hos dem.

Parret har hidtil boet i en knap 100 kvadratmeter stor lejlighed med Lottes to tvillingedrenge på 14 år fra hendes tidligere forhold. Men nu har familien lejet et stort hus i Aarhus, og her flytter Lottes mor om kort tid ind sammen med dem.