9. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Lohan afløser Britney

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/britney-spears/britneyklapny.jpg
Meget tyder nu på, at skandale-starletten Lindsay Lohan skal afløse Britney Spears som værtinde til den næste Scandinavian Style Mansion-fest.

Scandinavian Style Mansion-festen, der skulle have været afholdt i forbindelse med Oscar-festen, blev udsat, da Britney Spears blev indlagt to gange i begyndelsen af året. Nu forlyder det, at Lindsay Lohan i stedet skal have rollen som værtinde.

Det er den danske forretningsmand Claus Hjelmbak, der står bag projektet, der skal promovere nordiske designere i USA. Han har endnu ikke bekræftet rygterne.

Lindsay Lohan, der sidste år tilbragte fire måneder på afvænningscentret Cirque Lodge i Utah, har siden været spottet adskillige gange i byen, hvor hun har smagt på de våde varer, som hun ellers forsøgte at kvitte.

De seneste uger har Lohan dog forklaret, at hun nu er 100 procent fokuseret på at få sin karriere tilbage på sporet. Hun starter optagelser til en komedie med blandt andre Jack Black og Tim Robbins til april.

Læs mere om: