Lene Kaaberbøl græd, da hun så filmatiseringen af sin bog
De store følelser var på spil for forfatter Lene Kaaberbøl, der har skrevet bogen bag filmen ”Skammerens Datter”, da hun så den endelige filmversion.
Det fortæller Lene Kaaberbøl i en video på BT.
- Alle spørger jo, hvordan det er, og det kunne jeg faktisk først mærke bagefter. Det blev så overvældende, mens jeg sad og så rulleteksterne køre, at jeg sad og græd i flere minutter, fordi det var så fantastisk, fortæller Lene Kaaberbøl, der samtidig påpeger, at hun godt ved, at det får hende til at lyde som en ’værre tudesisse’.
LÆS MERE: Lene Kaaberbøl kan glæde sig over stor succes med Skammerens Datter 2
Lene Kaaberbøl-bog omsat til musical - og film
Bogen, der i sin tid udkom i 2000, er første bind i Lene Kaaberbøl-serien om skammerens børn. ”Skammerens Datter” handler om pigen Dina, der har arvet sin mors særlige evner.
Lene Kaaberbøl kunne i 2012 se sin bog omsat til musical, da Østre Gasværk i København havde premiere, og nu er den altså omsat til film.
Det er manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen, der står bag manuskriptet, mens Kenneth Kainz har instrueret.