Lisbeth Østergaards søn fejret med stor fest
Søndag er en festdag hjemme hos Lisbeth Østergaard og familien, der tæller Ralf Christensen og deres to børn, Viggo, 4, og Carl.
- Ham den lille fylder et år på søndag. Og vi har endnu ikke holdt en navngivningsfest for ham endnu. For mine børn er ikke døbt. Så vi slår navngivningsfest og et-års fødselsdag sammen. Så vi har en brunch for 45 mennesker, fortæller en smilende Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET.
På Instagram har Lisbet Østergaard desuden postet et herligt foto af dagens lille fødselar.
"Du er en lille lattermild rumpelstumpel, og vi elsker enhver millimeter af din dejlig bløde mælkekrop. Og hvor ser du bare fin ud, i det tøj Viggo havde på, da mor og far blev gift for snart 3 år siden..", skriver Lisbeth til dette billede, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
Netop færdig med kogebog
Forleden havde Lisbeth Østergaard sine to små charmetrolde med til Ditte Julie Jensens bogreception på ”Kageminder”. Her afslørede Lisbeth Østergaard, at hun netop var blevet færdig med en ny kogebog. Den havde hun lavet i samarbejde med Louisa Lorang.
- Den har taget alt min tid! Udover de her to børn. Bogen er vidst i trykken nu her, og den kommer om halvanden måned, lyder det fra TV-darlingen.