Den tidligere tv-vært Lisbeth Østergaard måtte flere gange tørre glædes-tårer væk på sin runde dag.
Det var en meget rørt, glad og lykkelig Lisbeth Østergaard, der 5. juni kunne fejre sin 40-års fødselsdag.
Her havde hun inviteret gode venner – nogle til formiddagsbrunch og andre til eftermiddagshygge.
Da BILLED-BLADET kiggede indenfor var huset på Amager fyldt med glade gæster, lækkerier på bordet og flotte gaver.
Flot gave af gemalen
-Jeg kan slet ikke holde til at læse alle de søde ting, de skriver til mig på fødselsdagskortene, lød det fra en meget bevæget Lisbeth Østergaard. Fra morgenstunden havde hun blandt andet fået en flot Louis Vuitton taske af sin mand Ralf Østergaard Christensen.
Af de to sønner, Viggo på fem og Carlo på to, fik fødselaren Louis Vuitton øreringe.
Masser af kendisser
Med til brunch var blandt andre ”Vild med dans”-stjernen Thomas Evers Poulsen, ”Bagedyst”-stjernen Ditte Julie Jensen, vært på ”Aftenshowet”, designer Lasse Spangenberg Mette Bluhme Riecks, tv-vært m.v. Cecilie Hother og flere andre kendisser. Solen tittede frem i ny og næ, og stemningen var i top. - Jeg kunne ikke ønske mig en bedre fødselsdag. Med Ralf, mine to dejlige sønner og de her venner, er det ingen sag at fylde 40.- Og så med min mor, Helle, til at hjælpe i køkkenet, lød det fra en stor-smilende Lisbeth Østergaard.
Læs også
Sådan bliver Lisbeth Østergaard glad igen når corona-krisen kradser
Fars Dag
Selv om det var Lisbeths fødselsdag, var hun oppe som den første. - Jeg skulle lige gøre to gaver klar til Ralf, det er jo også fars dag i dag. Ralf kunne så afsløre, at han blev begavet med en parfume og en ny taske. -Dog ikke Louis Vuitton, bemærkede han med et smil.