24. jan. 2010
Af af Ulrik Ulriksen
Langkilde og Carøe i Las Vegas-koncert
Både Michael Carøe og Johannes Langkilde var veloplagte til gallakoncert.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Johannes Langkilde og Michael Carøe bragte Las Vegas til Lyngby for en eftermiddag.
Den store koncertsal i Lyngby Kulturhus var fyldt til bristepunktet af et forventningsfuldt publikum, som de næste to timer oplevede TV2-værten Johannes langkilde på slap line og bag sit flygel.
Johannes viste sig som en haj ved tangenterne. Han var, fra det øjeblik han betrådte scenen, et hit med et fantastisk Las Vegas-show, der også havde Frank Sinatra-crooneren Michael Carøe og Lyngby-Taarbæk Brassband på plakaten.
- Mine damer og herrer, byd velkommen til Miiichael Carøe, lød det fra Langkilde, da han introducerede stemmen, som han ved flygelet akkompagnerede til numre som "New York, New York", "Fly Me to the Moon" og "I've Got You under My Skin".
Det var den 13. gallakoncert med Lyngby-Taarbæk Brassband.