Komikeren Linda P. er blevet gift
Efter et par års kæresteri har Linda P og den 25-årige Melissa Nicolajsen taget skridtet fuldt ud og er blevet gift. Det fejrede parret sammen med en gruppe af deres nærmeste venner ved en fest i deres lejlighed på Amager torsdag i sidste uge, afslører Se og Hør.
I begyndelsen af februar præsenterede Linda P. for første gang offentligheden for Melissa Nicolajsen, da de sammen mødte op til premieren på filmen "Alle for én". Efterfølgende har de to fortalt om deres kærlighed i forbindelse med Copenhagen Pride.
Balndt gæsterne til det intime bryllup var Lindas komiker-kollega Jonatan Spang, som deltog uden ledsager. Se og Hør beretter yderligere, at Linda P var i mørkt, maskulint tøj mens Melissa Nicolajsen havde en brudekjole på¨, der bedst kan beskrives som en Lilly-model.
Hverken Linda P eller Melissa Nicolajsen har kommenteret, at de har fået papir på hinanden, men Linda P's talsmand Thomas Serup bekræfter, at det er sket.