Kom indenfor: Her boede Amalie i overdådig luksus
Den 21-årige TV-starlet nød tidligere livet i sin onkels luksusvilla i Rungsted, men nu da hun er flyttet ud af huset gør hendes onkel, Sebastian Szigethy, endnu et forsøg på at få solgt sin bolig. Det skriver Boliga Kendte.
Se det fornemme luksushus - klik her
Inkarnerede fans af reality-serien "Amalies Verden" vil kunne kende den 181 kvadratmeter store villa som stedet, hvor Amalie og hendes mor, Charlotte Kejser, indviede seerne i deres mange små og store trakasserier, mens potentielle købere af boligen måske vil lægge mærke til husets spaafdeling med både pool og jacuzzi eller haveanlægget med en lille sø med åkander og en lille ø placeret midt i.
Da huset kom på markedet første gang i oktober 2011, lød udbudsprisen på 11,9 millioner kroner, men nu er prisen sat 1,9 millioner kroner ned, så køberne kan erhverve luksusvillaen for 10 millioner kroner.
Huset blev købt i 2006 for syv millioner kroner, men er siden hen - ifølge salgsopstillingen - blevet istandsat fra a-z.