19. aug. 2011
Af af Preben Petersen

Kendt DR-pars nabokrig blusser op

Nikolaj Sommer og Line Gertsen.
Nikolaj Sommer og Line Gertsen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
DR-parret Line Gertsen og Nikolaj Sommer rodet ind i bekyldninger om hærværk og personfarlig bilkørsel.

TV-Avisens vært Line Gertsen og hendes samlever, DR2-Deadline-værten Nikolaj Sommer, har længe levet i et anstrengt naboforhold i den lille boligforening i Sydhavnen, hvor parret bor. Kort efter indflytningen begyndte gensidige beskyldninger om magtsyge og trusler. Skærmydslerne har først og fremmest handlet om forholdet mellem Nikolaj Sommer og de øvrige naboer. Nu blusser krigen op med nye gensidige beskyldninger.

Forleden mente Nikolaj Sommer sig udsat for en nabos forsøg på at torpedere ham.

- Jeg har lige sat min datter ind i bilen og vil kysse min kæreste en god dag, da jeg ser han kommer kørende. Han kører ikke hurtigt, men direkte imod mig, og da jeg kan se, at han ikke stopper - springer jeg i sidste øjeblik til side, forklarer Sommer til bt.dk.

Ifølge Nikolaj Sommer selv, reagerer Deadline-værten ved at slå hånden ned i naboens bils forrude, der går i stykker.
En nabo, der var vidne, har en anden udlægning af episoden.

- Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig smadrer Nikolaj sin hånd ned i forruden af Pers røde bil, og han råber: "Forsøger du at køre mig ned?" Først dér kommer Line løbende ud og prøver at hive Nikolaj væk, så det med, at hun var ude ved bilen, da det hele skete, det passer altså ikke, forklarer naboen til eb.dk.

Politiet foretager afhøringer i sagen.

Læs mere om: