Kan du kende hende? Neel Rønholt deler nostalgisk ungdomsbillede
Skuespiller Neel Rønholt har netop delt et nostalgisk ungdomsbillede fra sin filmdebut på det store lærred.
Leopardtop, lilla øjenskygge og højt touperet hår. Det var uniformen og tidens hotteste trend, dengang Neel Rønholt som 17-årig spillede rollen som Tanja fra 1. G i ungdomsfilmen “Anja og Viktor” fra 2001.
På sin Instagram-profil deler hun nu et nostalgisk ungdomsbillede, hvor hun konstaterer, at moden, ifølge internettet, har vendt, og Tanja fra 1. G’s look åbenbart er tilbage.
Herefter spørger den i dag 38-årige skuespillerinde – en kende ironisk – om hun atter skal kaste sig ud i trenden, der ofte er lig med farverig øjenmakeup og choker-halskæder.
Neel Rønholt udfolder sig i øjeblikket på de skrå brædder, hvor hun har sin musicaldebut i rollen som Sandy i “Grease”. Ved sin side har hun den garvede musicalstjerne Silas Holst, der spiller rollen som bøllen i læderjakke, Danny Zuko.
Musicalen havde premiere den 9. marts og kan opleves på Scandic Falkoner indtil den 9. april. Herefter fortsætter forestillingen først på Vejle Musikteater og efterfølgende i Musikteatret Holstebro.
Du kan se ungdomsbilledet af Neel Rønholt her.