16. jul. 2008
Af af Signe Ravn
Justin Timberlake model for eget tøjmærke
Justin Timberlake skal være model for sit og vennen Trace Ayalas tøjmærke William Rast, der har eksisteret siden 2005 med både en herre- og en damelinje. På firmaets hjemmeside beskrives William Rast som ?Et livsstilsmærke, der definerer amerikansk mode?.
Foto: All Over
Justin Timberlake er model for sit tøjmærke William Rast i firmaets kommende kampagne, der også inkluderer små kortfilm.
Justin Timberlake udvider nu sit cv med endnu en titel - fotomodel. Timberlake har hyret sig selv som model til efterårskampagnen for sit og vennen Trace Ayalas denim-mærke William Rast. Det skriver People.
Sammen med modellen Erin Wasson skal Justin stå model for almindelige kampagne-billeder, men derudover skal musikeren også indspille en række kortfilm i rollen som William Rast, den opdigtede person bag tøjmærket.
Justin har skrevet manuskript og komponeret musikken til kortfilmene. De små film er instrueret af svenske Jonas Äkerlund, der tidligere har lavet musikvideoer for Madonna.