13. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Johannes Møllehave savner ikke at holde foredrag

Johannes Møllehave
Johannes Møllehave
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Digterpræsten bliver angst ved tanken om igen at holde foredrag, så han er tilfreds med sin beslutning om at stoppe den del af karrieren.

Der er uden tvivl masser af mennesker, der savner at høre Johannes Møllehave holde sine berømte foredrag. Men selv savner den bog-aktuelle forfatter ikke at rejse landet rundt og underholde.

"Nej, det kapitel er slut, og jeg savner det ikke. Jeg har ikke længere lyst til at udsætte mig selv for den stress, det er forbundet med. Det fylder mig med angst, hvis jeg har den slags aftaler," indrømmer Johannes Møllehave, der tidligere har fortalt, at han indstillede sin foredragsvirksomhed for at slutte på toppen, til B.T..

Men med bogen 'Målbevidste svinkeærinder', er det bestemt ikke lukket ned for "Skriveriet har jeg bestemt ikke lagt på hylden. Men jeg har valgt at skåne mig selv for arbejdet bag computeren. Det klarer mit barnebarn Rosa. Hun er 18 år og går i gymnasiet. Jeg ligger i sofaen og dikterer, mens hun skriver. Det samarbejde giver os begge en masse," fortæller Johannes Møllehave tilfreds i avisen.

Læs mere om: