Hun er Singlelivs nye stjerne
- For mig er det ikke nok med to lys på et bord. Der skal være noget spontaneitet og spænding, og jeg er ikke særlig blufærdig, griner Katrine Vestergaard Poulsen, som du kan møde i den nye sæson af Singleliv.
Siden sidste sommer har Katrine været uddannet pædagog og arbejder som skolepædagog i 3. klase på Trongårdsskolen i Lyngby Taarbæk kommune. I sin fritid arbejder Katrine hos stripperbureauet Jessica Sky, og hun indrømmer, at det har givet lidt problemer i forhold til jobbet som pædagog.
- Der HAR været forældreklager, og der blev holdt et møde. Skolen har valgt at kigge på mine faglige kvalifikationer og ikke på, hvad jeg bruger min fritid på. Jeg fik topkarakterer på seminariet, og når forældrene kan se, at jeg faktisk gør et godt stykke arbejde med deres børn, falder de hurtigt ned på jorden, forklarer Katrine.
Den smukke pædagog sagde ja til Singleliv for at give et mere nuanceret billede af livet som single.
- Jeg forventer ikke at finde manden i mit liv i programmet, men hvis han dukker op, skal han da være velkommen. Jeg er meget kræsen, og der går lang tid, før jeg lukker mig op. Jeg er blevert brændt af en gang, så jeg har lært at passe på mig selv, slår Katrine fast. Som stripepr passer hun også på sig selv.
- Jeg bruger meget øjenkontakt, når jeg stripper - det tænder mange på.
Du kan følge med i Katrines tanker og oplevelser på www.bazaronline.dk, hvor hun har sin egen blog.