
Hedder noget helt andet: Møde med clairvoyant fik Pusle Helmuth til at skifte navn

Som barn tonede hun frem på skærmen som Pusle i de oprindelige "Min søsters børn"-film, men i virkeligheden hed skuespilleren bag den elskede karakter Luise Charlotte Helmuth.
Hun har dog altid været kendt som hele Danmarks Pusle, og hun har aldrig anvendt sit "rigtige" navn.
Den tidligere skuespiller tog navneforandring for første gang for 18 år siden, hvor hun tog sin mor Jeanne Darvilles efternavn. Det blev ændret igen efter sin skilsmisse i 2018.
Det fortalte hun til BILLED-BLADET i 2020, hvor hun også fortalte, at navneforandringen føles som en "lettelse".
– I 2007 skiftede jeg navn til Pusle Helmuth Darville, men efter at jeg havde mistet kærlighed, penge, ALT, mødte jeg Sebastian Lorantius, der er clairvoyant, og han regnede ud, at jeg skulle hedde noget, der lå tæt på mit dåbsnavn.
- Derfor blev det Louisa, og da jeg også skulle have et mellemnavn med nogle bestemte bogstaver, blev det Nene. Så nu hedder jeg Louisa Nene Helmuth, fortalte Pusle Helmuth til BILLED-BLADET.
