Flemming Enevold taler ud om at være maniodepressiv

Gennem hele sin skoletid havde Flemming Enevold svært ved at sidde stille. Som helt lille blev han sendt til skolepsykolog, men den almindelige folkeskole kunne ikke rumme ham, og som 16-årig blev den i dag 57-årige skuespiller sendt på kostskole. Først som 19-årig fik han forklaringen på, at han aldrig rigtig passede ind i systemet, da han fik diagnosen maniodepressiv.

"Jeg var familiens sorte får. Jeg har jo det der i mit væsen, som hele livet har været en stor udfordring for mig, men som gudskelov ikke er det mere," fortæller Flemming Enevold til berlingske.dk: "Det var et chok. Men på en måde var det også en lettelse. Nå, okay - der er altså et eller andet galt med mig. Sådan så jeg det dengang. Det var et mærkat og en tryghed. Jeg syntes jo, jeg var underlig, og at det var mærkeligt, at jeg ind imellem kunne være så tung og ked af det og andre gange helt oppe."

"Jeg følte mig på en måde lukket ned og uden for mig selv. På et tidspunkt læste jeg en artikel om Sankt Hans, hvor de arbejdede med maniodepressive og psykotiske patienter. Og det viste sig, at hvis patienterne kom ud at løbe fem-syv kilometer fem dage om ugen, så fik de det meget bedre. Og så gjorde jeg det. Typisk mig. Så i mange år løb jeg hver dag, og det hjalp mig. Det forsvandt ikke, men det stabiliserede mig, og jeg holdt op med at tage medicin," forklarer Flemming Enevold, der også begyndte at meditere, på berlingske.dk: "…jeg kunne mærke, at kombinationen af meditation og løb var et anker, som gjorde, jeg kunne holde en balance."