16. apr. 2009
Af af Signe Ravn
Flemming Enevold optræder med Preben Kristensen
Preben Kristensen, Flemming Enevold og Peter Jorde optræder sammen til Reumert-uddelingen den 26. april på Gamle Scene.
Foto: Jakob Boserup
Det bliver et møde mellem musical-mastodonter, når Enevold og Kristensen tørner sammen til Årets Reumert. Læs mere her.
Selvom Flemming Enevold har optrådt i rollen som Fantomet i 'Phantom of the Opera' for sidste gang, så stiller han alligevel op én gang mere i den rolle, som han tidligere er blevet Reumert-belønnet for. Det sker til Årets Reumert den 26. april.
Flemming Enevold skal nemlig synge nummeret "Music of the Night" fra musicalen, der er Det Ny Teaters 100-års jubilæumsforestilling.
Men Enevold stiller ikke op alene, for både Preben Kristensen og Peter Jorde, der begge også spiller Fantomet synger nemlig med, og der er således lagt op til et ægte stjernestund, når de tre fantastiske sangere indtager Gamle Scene på Det Kongelige Teater.