Walter og Carlo kan fejre 31-års jubilæum
Den danske komediefilm "Walter og Carlo – op på fars hat" fra 1985 kan tirsdag fejre 31-års jubilæum. Filmen har Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen i hovedrollerne og blev Ole Stephensens filmdebut.
Jarl Friis-Mikkelsen debuterede i 1981 som TV-vært til Dansk Melodi Grand Prix, hvor han dannede par med Jørgen de Mylius. Herefter blev han flittigt benyttet som vært på tv-programmer som "Lørdagshjørnet" og "Smil, det' lørdag".
Det begyndte med Øb og Bøv
I forbindelse med sit arbejde på Danmarks Radio traf han Ole Stephensen og sammen udviklede de figurerne Øb & Bøv. Det blev grundstenen i et samarbejde, der også førte til Walter og Carlo-figurerne.
Ole Stephensen startede i 2000 som vært på Go' morgen Danmark.
LÆS OGSÅ: Filmen "Yes, det er far" har jubilæum
"Op på fars hat" blev efterfulgt af to yderligere komedier, hvor man følger det umage makkerpar.
Stor popularitet blandt danskerne
Da filmen for 31 år siden havde premiere, var hele 953.000 danskere i biografen. Filmen var et kæmpehit og var dengang kun overgået af tre Olsenbanden-film og en Morten Korch-film.
"Op på fars hat" handler om to videoamatører, den rapkæftede hælebar-indehaver Carlo (Jarl Friis-Mikkelsen) og den pæne steward Walter (Ole Stephensen). Filmen følger deres forrykte oplevelser i danskerkolonien på Costa del Sol i Spanien.