5. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Vild med dans-stjerne med i ny TV 2-julekalender: Så spændende bliver det

Jesper Asholt skal være med i en ny julekalender på TV 2.
Jesper Asholt skal være med i en ny julekalender på TV 2.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dansemusen Jesper Asholt må have travlt med at balancere træning til "Vild med dans" og optagelser til en ny julekalender på TV 2.

Er du også allerede begyndt at glæde dig til jul?

Det håber vi, at Jesper Asholt er, for han er i hvert fald nødt til at finde julehumøret frem.

Det er nemlig lige blevet afsløret, at han spiller med i en ny julekalender på TV 2.

Den hedder "I nissernes tjeneste" og er spækket med gode navne som Rosalinde Mynster, Stig Rossen og Johannes Lilleøre – og selvfølgelig dansemusen Jesper Asholt.

Abonnement på BILLED-BLADET

Optagelserne til julekalenderen er allerede i gang, men du må dog væbne dig med lidt tålmodighed. "I nissernes tjeneste" får nemlig først premiere i december 2026. Inden da kan vi heldigvis glæde os til "Valdes Jul – Vintermiraklet", som bliver vist denne december.

Jesper Asholt må derfor balancere sin tid mellem dansetræningen og filmoptagelserne – men mon ikke han når det hele.

Annonce

"I nissernes tjeneste" lyder til at blive fyldt med både jul, spænding og en masse hemmeligheder. I julekalenderen følger vi en familie med far, mor og de to børn, Luna og Storm. Men familien er langt fra så almindelig, som de ser ud til at være.

De er nemlig nisser, der lever undercover blandt os andre som hemmelige agenter i Tjenesten. Da forældrene pludselig bliver kidnappet, er det op til Luna og Storm at finde modet frem og redde dem – inden juleaften.

Annonce

I fredagens afsnit af "Vild med dans" kunne det da også ses, at Jesper Asholt har fået bygget sig noget af et skæg op. Måske det er et nisseskæg?

"I nissernes tjeneste" får premiere den 1. december 2026 på TV 2.

Mere om: