Trine Dyrholm skal spille Danmarks dronning
Danmarks ukronede filmdronning Trine Dyrholm skal spille Margrete I i Charlotte Sielings nye storfilm "Margrethe den første, der begynder optagelser fra den 2. marts.
Mange stjerner med
Trine Dyrholm spiller den altoverskyggende hovedrolle som Margrete I, og på rollelisten er et stort skandinavisk cast med blandt andre. Søren Malling (kendt fra blandt andet ”Kapringen”/”Forældre”), Morten Hee Andersen (kendt fra blandt andet "Sygeplejeskolen" og ”Fred til lands”) og Jakob Oftebro (kendt fra blandt andet ”1864”).
Det handler filmen om
Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk stor-rige. Margrete har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.