TILLYKKE: Stig Hoffmeyer fylder 75 år
Egentlig var det ikke den levevej, Stig Hoffmeyer valgte til at begynde med, men igennem sin lange karriere er det nu blevet til adskillige film og teaterstykker.
Stig Hoffmeyer, der i dag fylder 75 år, blev i første omgang uddannet jurist tilbage i 1964, men efter uddannelsen tog passionen for skuespillerkunsten fat.
Fra filmlærredet kender vi ham fra "Det forsømte forår", "Nattevagten" og "At kende sandheden" samt TV-serier som "Kun en pige", "Forbrydelsen III" og senest "1864".
Stig Hoffmeyer spiller sammen med familien
Stig Hoffmeyer har dannet par med kollegaen Kirsten Lehfeldt siden 1975, og sammen har de datteren Mille Lehfeldt, der også er blevet et kendt ansigt gennem sin medvirken i flere TV-serier.
Lige nu er Stig Hoffmeyer aktuel i teaterstykket "Cabaret" på Det Kongelige Teater som den jødiske grønthandler.
Her han selskab af netop Kirsten Lehfeldt og Mille Lehfeldt, der spiller henholdsvis hans kone og hovedrollen Sally Bowles.