TILLYKKE: Filmaktuelle Ghita Nørby fylder 84 år
Ghita Nørby fylder 84 år i dag, den 11. januar.
Men dansk teater-og films store skuespillerinde ligger ikke på den lade side. Hun har netop haft premiere på en ny film ”Før frosten”, og læser i aften - på sin fødselsdag - op i DRs koncertsal.
Ghita er fortællestemmen i Beethovens opera Fidelio, der bliver sat op, dirigeret af Beethoven eksperten Manfred Honeck.
Ku' godt blive forelsket igen
Om muligheden for at blive forelsket igen, sagde Ghita Nørby, da hun gik til gallapremiere på Før Frosten i Imperial.
-Det kan man jo ikke vide. Hvorfor skulle jeg afvise det?
Ghita Nørby spiller i filmen ”Før frosten” bl.a. sammen med Jesper Christensen, som hun dannede par med i slutningen af 1970'erne, men forholdet til sin eksmand Svenn Skipper er til gengæld forbi.
Se reportagen fra filmpremieren i næste uges BILLED-BLADET.