Sørgeligt nyt: Troels II Munk er død
Skuespilleren Troels II Munk er gået bort 78 år gammel. Det skriver hans enke skuespilleren Pia Rosenbaum ifølge Ekstra Bladet på Facebook.
I Facebook-opslaget skriver Pia Rosenbaum:
"Min livskammerat, min mand, igennem 50 år, er død.
Troels II Munk sov stille ind Skt. Hans nat.
Han bisættes fra Hellig Kors Kirke, Kapelvej på lørdag d. 1. juli kl. 14.
Kom og sig farvel til ham sammen med os.
Hans motto var: "Han nåede frem - til sin død - i live"".
En alsidig skuespiller
Til Ekstra Bladet fortæller Pia Rosenbau, at Troels II Munk havde kræft og at han tilbragte sin sidste tid på Diakonissestiftelsesen hospice.
Troles II Munk og Pia Rosenbaum var gift i 39 år og har sammen fået sønnen Hannibal.
Skuespilleren havde en alsidig karriere og medvirkede både i film og tv-serier og havde roller på teatre og ii revyer. Han er bl.a. kendt fra "Forbrydelsen", "Forsvar" og "Strisser på Samsø".
Derudover var han formand for Dansk Skuespillerforbund fra 1991-1995 og har stillet op til kommunalvalget i Frederiksberg kommune for Socialdemokratiet.
Troels II Munk bisættes lørdag d. 1. juli fra Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København.