Se Nyhavn i 30’erne: Trailer til filmen Den danske pige
Oscar-vinderen Eddie Redmayne spiller hovedrollen i ”Den danske pige”, som blandt andet foregår i Nyhavn – i 30’erne.
Derfor skabte holdet bag filmen 30’er-stemning i Nyhavn til de udendørs optagelser, der altså foregik midt i København i marts.
Filmen handler om Einer Wegener, der som den første i verden blev kønskifteopereret, og derefter var kvinden Lili Elbe.
Nyhavn er med i filmen
Nu kan du se, hvordan Nyhavn tager sig ud i filmen, der er instrueret af Oscar-vinderen Tom Hooper, og ud over Eddie Redmayne har blandt andre Alicia Vikander på rollelisten.
Eddie Redmayne vandt sin Oscar sidste år for sin hovedrolle i ”Teorien om alting”, mens danskerne måske kan genkende Alicia Vikander fra rollen som den unge dronning Caroline Mathilde i Nikolaj Arcels Oscar-nominerede film ”En kongelig affære”.