Kærligheden kalder på skuespilleren Robert Hansen, og han siger ja tak.
”Kærligheden kalder. Forelsket når man mindst venter det” skriver den 40-årige skuespiller Robert Hansen til et instagram-foto.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe tekst og foto fra Robert Hansens instagram. Den heldige er smukke Nanna Desiree Eltong Heding.
Det nyforelskede par nyder de solrige dage i København. De deler deres lykke på et sødt foto på Instagram, hvor Robert Hansen fortæller ”Hænger ud på Toldboden med min skat”.
Kærlighed ved første hik
Helt tilbage i 1999 kaldte kærligheden på film i ”Kærlighed ved første hik”. Her var skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke, der, i filmfiguren Anja, var den udkårne for Robert Hansens filmfigur, Viktor. Det blev til flere succesrige ”Anja & Viktor”-film. Tilbage i musical
Senere blev filmene blev til en musical, der havde premiere 20. september 2018 med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen tilbage i deres gamle roller.
I 2012 kom der en helt anden slags kærlighed ind i Robert Hansens liv. Nemlig sønnen Herman, der blev født 15. oktober 2012 af Robert Hansens daværende kæreste, Pernille Fredskild Thøgersen.
Læs også
Robert Hansen om sønnen: Han er en rigtig vildbasse
Robert Hansen nyder det i fulde drag, når han har far-søn dage Den folkekære skuespiller kastede i 2007 sin kærlighed på dansen. Sammen med dygtige Marianne Eihilt dansede han sig ind i både dommere og publikums hjerter.
Og sørme, om det skønne par ikke gik hen og vandt på både hjerter og det eftertragtede trofæ.
Nu nyder Robert Hansen kærligheden sammen med sin skat Nanna Desiree Eltong Heding.