Rørende drama: Susse Wold, Lars Knutzon og Tommy Kenter medvirker i særlig film om ældres kærlighedsliv
Det er en stjernespækket rolleliste, der præsenteres i Zentropas nye kortfilm ”To der elsker hinanden”. Her sætter de garvede skuespillere Tommy Kenter og Lars Knutzon ældres kærlighedsliv under lup, når de sammen skildrer skilsmisse og eksistentielle kriser.
Et af filmens hovedformål er, med en kombination af drama og humor, at aftabuisere skilsmisser blandt ældre, hvilket blandt andet har fået filmen udtaget til en flot pris.
I en pressemeddelelse oplyser Zentropa, at ”To som elsker hinanden” er blevet udtaget til Odense Internationale Film Festival, der løber af stablen fra den 28. august til den 3. september.
Dramaet udspiller sig mellem parret Knud og Carsten, spillet af Tommy Kenter og Lars Knutzon, og har desuden Susse Wold i en birolle.
Knud og Carsten har delt livets op- og nedture i intet mindre end 32 år, da Carsten i sit livs efterårs pludselig føler sig fanget. Knud derimod nyder parrets rolige liv, men ægteskabet går i opløsning, og parterne må pludselig genfinde sig selv hver for sig.
Kortfilmen tager udgangspunkt i den ældre generation, men behandler universelle temaer som kærlighed, køn og seksualitet. 81-årige Lars Knutzon, der i filmen spiller Knud, er da heller ikke i tvivl om, hvorfor han synes, projektet er værd at bidrage til.
– Jeg syntes, at det var en sød idé med to gamle, knarvorne herrer, der har levet et halvt liv sammen, og pludselig gider den ene ikke mere. Det er faktisk en lille tragedie. Og desuden skulle jeg jo arbejde sammen med min gode, gamle ven Tommy Kenter, står det fra Lars Knutzon i pressemeddelelsen.
Dramaet er instrueret af 28-årige Niels Rosenkrands og er hans blot tredje film. Susse Wold er desuden nomineret til en Hugo Awards for sin præstation i filmen.