14. aug. 2013
Af Dorte Quist

Peter Aalbæk på benene igen efter kræftoperation

Peter Aalbæk Jensen Zentropa - kureret for kræft
Peter Aalbæk Jensen
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Zentropa-chefen rekreerer sig derhjemme efter han fik fjernet en svulst på den ene nyre.

- Om to uger er jeg led og tyranniserende tilbage på Zentropa, siger Peter Aalbæk Jensen, 57, i et interview i filmmagasinet Ekko.

Den farverige filmproducent blev gevaldigt forskrækket, da en CT-scanning i sommer viste en kræftsvulst på den ene nyre. 26. juli blev hele svulsten fjernet, og Peter Aalbæk Jensen er nu i gang med at rekreere sig i hjemmet i Herfølge.

LÆS OGSÅ:

- Jeg er frisk og på banen igen, så det er ikke så ulykkeligt, som det lød først. Og lægen ønskede mig da tillykke efterfølgende, siger Peter Aalbæk Jensen.

Peter Aalbæk Jensen har blandt andet brugt de fire ugers rekreation til at tænke lidt over livet, døden og ikke mindst karrieren. Måske fordi han netop i forsommeren var meget i vælten, fordi Aalbæks meget specielle og humørsvingende ledelsesstil blev endevendt i bøger, radio og TV-programmer.

- Der har været mange gode ting ved det her (kræftsygdommen, red.) Man kommer til at tænke over, hvad man har nået, og det var jeg sgu egentlig meget godt tilfreds med. Skulle det være, så ville det jo ikke være sådan en stakkel, der forlader verden. Det ville være mere synd for resten af verden, siger Peter Aalbæk Jensen med sin sædvanlige galgenhumor.

Læs mere om: