Onkel Paw i biffen med niecerne
39-årige Paw Henriksen har ikke selv børn - men så er det jo heldigt, at skuespilleren har søskende, han kan låne af. Til søndagens premiere på den nye danske film "Detektiverne" i Kinopalæet i Lyngby havde Paw en niece under hver arm.
- Ja, det er onkeldag. Jeg har to brødre, og jeg har lånt en datter af hver, forklarede Paw Henriksen, da han præsenterede Amanda på 12 år og Emilie, ligeledes 12 år.
- Det er en god onkel, vi har, lød det samstemmende fra pigerne, inden de smuttede ind i biografmørket for at se onkel Paw, der har en velkendt rolle i filmen. Han spiller nemlig politibetjent - ganske som han gjorde i successerien "Anna Pihl".
Paw Henriksen har desuden travlt med optagelserne til julefilmen "Familien Jul" og teaterforestillingen "Glade dage".