20. okt. 2024
Af Majken Munk

Ny Dirty Dancing-film har været undervejs længe: Sådan reagerer Jennifer Grey

Jennifer Grey i "Dirty Dancing"
Jennifer Grey i "Dirty Dancing"
Foto: MEGA
Det har i årevis været kendt, at der skal laves en ny ”Dirty Dancing”-film, som gang på gang er blevet udsat. Nu udtaler den originale ”Dirty Dancing”-stjerne sig om den kommende film.

Der blev sat en fed streg under, hvad der i årevis har været rygter, nemlig, at der kommer en ny ”Dirty Dancing” film i 2022.

Det var instruktør og forfatter på filmen Jonathan Levine, der bekræftede det over for Deadline.

Dengang understregede han også, at filmen ikke ville blive til noget, hvis ikke den originale Baby fra ”Dirty Dancing” havde sagt ja.

Det havde Jennifer Grey, der spiller Baby i ”Dirty Dancing” fra 1987, heldigvis.

Instruktøren fortalte, at de regnede med at have filmen klar til visning i 2024, men det er ikke blevet en realitet.

Nu udtaler Jennifer Grey sig om opfølgeren til filmklassikeren. Det skriver Variety.

Filmen er blandt andet blevet udskudt som følge af strejker i filmbranchen, men formentlig også, fordi der ikke er helt styr på filmen.

- Jeg kan ikke sige så meget om ”Dirty Dancing”, så jeg ikke får givet falske forhåbninger. Jeg vil gerne vente til, at de har slået tingene fast, for det skal gøres rigtigt, fortalte Jennifer Grey i forbindelse med promoveringen af hendes nye film ”A Real Pain”.

Photo by: KGC-03/starmaxinc.comSTAR MAX©2024ALL RIGHTS RESERVEDTelephone/Fax: (212) 995-119610/13/24Jennifer Grey at the BFI London Film Festival’s Special Presentation of "A REAL PAIN" at Southbank Centre, Royal Festival Hall on October 13, 2024 in London, England. Newscom/(Mega Agency TagID: starmax736821.jpg) [Photo via Mega Agency]
Jennifer Grey
Foto: STAR MAX ©2024/ MEGA

Selv om det lyder som om alle detaljer ved filmen ikke er helt på plads, har Jonathan Levine løftet noget af sløret for handlingen i filmen, der også har titlen ”Dirty Dancing”.

Filmen kommer til at have fokus på Baby, der spilles af Jennifer Grey, som i 1990’erne vender tilbage til Kellerman’s.

Som originalen vil opfølgeren også være en kærlighedshistorie om en ung pige, der forelsker sig i løbet af sin sommerferie.

Samtidig vil Jennifer Greys karakter Baby også gå igennem en stor udvikling.

Der vil foruden hende også være gensyn med andre karakterer fra den originale film, lige som hits fra 1987-versionen af filmen skal bruges i samspil med hiphop musik fra 90’erne.

For tiden er premieredatoen på den nye ”Dirty Dancing” udsat på ubestemt tid.

Læs mere om: