Nikolaj Lie Kaas er stolt af sin datter
Nikolaj Lie Kaas og hans hustru, Anne Langkilde, var stolte, da sammen med deres 12-årige datter, Gerda, ankom til Imperial i København søndag morgen i anledning af gallapremieren på filmen ”Vildheks”.
Gerda Lie Kaas spiller hovedrollen i filmen.
– Jeg er spændt, sagde Gerda, da hun var på vej ind i salen for at se filmen.
Gerda Lie Kaas omgivet af dyr
Gerda spiller Clara, som vågner op i sin heksemosters hus midt ude i skoven.
Clara er omgivet af dyr. En hund i sengen, en hane på køkkenbordet og en ugle.
"Vildheks" er baseret på den populære forfatter Lene Kaaberbøls eventyrserie af samme navn og handler om 12-årige Clara, der egentlig lever et almindeligt liv.
Men så en dag bliver hun bidt af en kat og får voldsom kattefeber.
Sonja Richter imponeret
Gerda så ud til at hygge sig med sine forældre og alle de andre skuepillere fra filmen, da de var til filmfest i biografen Imperial.
En af de mange andre stjerner til gallapremieren var den erfarne Sonja Richter, som fortalte, at hun er meget imponeret over sin unge medspiller, Gerda Lie Kaas.