Nikolaj Coster-Waldau: Jeg kan slå Gerard Butler i træningscenteret
Den 44-årige skuespiller Nikolaj Coster-Waldau mener helt sikkert, at kollegaen fra filmen ”Gods of Egypt” ville få tørt på, hvis de to skulle konkurrere i et træningscenter.
Skuespilleren forestiller sig desuden, hvordan en kamp mellem hans karakter Jaime Lannister fra TV-serien ”Game of Thrones” ville forløbe mod Gerard Butlers Leonidas fra filmen ”300”.
- I træningscenteret ville jeg slå ham. Men Jaime ville sikkert tale med Leonidas, og få ham til at gøre noget dumt. Han har lidt en kort lunte. Jeg tror bare, at Jaime ville kontakte ”Bjerget”, siger Nikolaj Coster-Waldau til magasinet Men’s Health.
"Bjerget" er redningen
"Bjerget" er den ultimative skurk i "Game of Thrones", der er kendt for brutale voldtægter og mord.
Derfor mener Nikolaj Coster-Waldau ikke, at der er nogen grund til at sætte noget på spidsen, når man har ”Bjerget” at gå til.
LÆS MERE: Nikolaj Coster-Waldau: Fans vil tage selfies med mig i badet.