29. aug. 2022
Af Majken Munk

Nåede du ikke at se Elvis i biografen? Snart kan du se den her

Austin Butler som Elvis Presley
Austin Butler som Elvis Presley
Foto: Hugh Stewart/ Warner Brothers
I slutningen af juni fik filmen ”Elvis” premiere i biograferne verden over, men nu får den premiere et helt andet sted.

Den nye film om Elvis Presley var længe ventet, da den fik premiere den 24. juni.

Filmen ”Elvis” er siden blevet vist i biograferne verden over for tusindvis af mennesker.

Nu bliver det muligt at se storfilmen hjemme i stuen.

Premiere igen

For instruktør Baz Luhrmans mesterværk om kongen af rock and roll bliver snart tilgængelig på streaming.

Allerede fra fredag den 2. september er det nemlig muligt at se ”Elvis”, hvis man har et abonnement på HBO Max.

Det afslører streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Om obersten og kongen

”Elvis” centrerer sig om samarbejdet mellem Elvis Presley, der spilles af Austin Butler, og hans manager Oberst Tom Parker, som spilles af Tom Hanks.

https://imgix.billedbladet.dk/elvis-pressebilled_62a853a956da4_hughstewart_1_iartiklen.jpg
Tom Hanks har gennemgået en stor forvandling for at spille Oberst Tom Parker.
Foto: Hugh Stewart/ Warner Brothers

Den følger det unge talent helt fra hans start som musiker over storhedstiden til hans karrieres sensommer, hvor Tom Parker står på sidelinjen hele vejen.

Der er dog flere kurrer på tråden undervejs i deres samarbejde.

En hemmelig baggrund

Der bliver blandt andet gravet til i Oberst Tom Parkers baggrund, som ikke helt stemmer overens med, hvad han selv fortæller.

Faktisk er han lidt af en svindler, og det mærker Elvis Presley også på egen krop, særligt når der er tale om finanser.

Men tør Elvis Presley at bryde med manden, der har sørget for hans verdensomspændende succes?

”Elvis” kan ses på HBO Max fra fredag den 2. september.

Læs mere om: